lørdag den 6. juli 2013

Klargøring til CHGP 2013

I de fleste garager er der som regel en hektisk aktivitet op til et løb.
Copenhagen Historic GrandPrix 2013 er ingen undtagelse.

CHGP der køres den 3-4 august i år er et byløb, der køres ved grønhøjcenteret i bellahøj

Hos Team larsrosenfeldt, er der også gang i justeringer og ændringer.

Bilen er ved at blive gemmengået overalt for løse bolte og utætheder.

Bremserne er blevet rengjort siden Classic Race Aarhus, hvor vi havde store problemer med at bilen blev ved med at holde bremsetryk lang tid efter de var sluppet.
fejlen er at da jeg malede kaliperne var jeg ikke opmærksom på at åg´et hvor klodserne skal bevæge sig, skal være 100% rengjorte for maling.
Det er de så nu.

Bilen har også været lånt ud til Syddjurs Bilsyn, der havde et event, med en knallert klub hvor de skulle gætte nogle forskellige bilers data. det var en hyggelig dag, med mange besøgende.
 
Nu står ferien for døren, og vi mener selv bilen er klar til CHGP.

Sponsorevent.

Til CHGP afholder vi igen et sponsorevent sammen med Lindcon.
Men vi håber alle interesserede kommer forbi teltet til en snak.
Teltets placering kommer senere.

Le Mans 2013

Vi var til Le Mans, hvor der desværre kort efter starten skete et uheld hvor den danske Aston Martin  grundet en våd og dermed glat curb skred af banen i høj fart og ramte autoværnet meget uheldigt. Som følge af påkørslen døde den danske kører Allan Simonsen, kort efter ankomsten til Hospitalet.
Det er i motorsporten et stort tab at Allan Simonsen døde. Mine tanker går til Allan Simonsens familie der også lider et stor tab. Allan blev 34 år. Hvil i fred.

Til Le Mans, var Alpine repæsenteret dog i en Signatech- Nissan LMP2 bil, men det er fedt at se et bilmærke vågne op igen. Alpine nr.36 sluttede på en 8 plads i LMP2 klassen.

Jeg tror ikke det er det sidste vi har set til Alpine til Le Mans.




Med Ønsket om en Dejlig sommer.
Vi ses på Banerne
Lars Rosenfeldt og team.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar