tirsdag den 22. august 2017

Grand Prix Danmark Jyllandsringen den 19 August

En weekend med temmeligt omskifteligt vejr, kan man roligt sige.

Træningen Lørdag morgen, gik ikke særligt godt, da vi kørte ud på banen med støddæmpersetuppet fra CHGP for 14 dage siden. Det var et valg jeg tog, for at se hvordan bilen opførte sig.
Det var dumt.. Den kørte som en gyngehest.
På sidste omgang begyndte det samtidig at ryge fra bagdækket, det viste sig bare at være kølervæske, men kørte i pit.

Vi kunne konstatere det var en revnet kølerslange, den sidste af de originale slanger der var tilbage på bilen. så hvis den er fra 1981 er det vel meget godt holdt. Vi skiftede den og var klar til 1 heat.

10 minutter før 1 Heat begyndte det at regne, meget..
Vi holdte på Slicks, og jeg er IKKE vild med regn vejr, så jeg stod og overvejede om jeg skulle droppe løbet.
Brian overbeviste mig om at vi kunne sætte dæk på og stadig nå det.
Så det gjorde vi.  heldigvis havde vi besøg i teltet, og Lars Fønss fra NORR Eyewear som er een af mine sponsorer hoppede ud i kunsten at skifte dæk på tid. vi kom desværre 1 minut for sent ud, så jeg skulle starte i PIT. men vi kom da med :-)

Starten gik, og jeg skulle starte fra pit dvs. jeg kom ud aller bagerst. men det gik fint og jeg lavede nogle gode forbikørsler i et spændende race, der blev gennemført uden problemer, der blev rykket grænser i det løb.

Søndag:
Første heat blev kørt med Slicks banen var tør og vi satte rigtigt gode tider. Til sidst begyndte det at regne, og banen blev for våd til at jeg kunne komme frem. det resulterede i at jeg måtte kæmpe for at holde mine placeringer, og i sidste omgang, tabte jeg 2 placeringer lige før målstregen.

Vi kørte i en blandet klasse til Grand Prixet og med 37 biler til start, 71 klassen skal køre på dæk med mønster, så de har store fordele i regnvejr, hvor vi i 76/81/86 klassen må køre med slicks har fordelene i tørvejr.

Sidste heat, sidst på eftermiddagen var alt kaos, DTC feltet kørte halvdelen ud på regndæk den anden på slicks, det var noget af et drama med regn og sol.

Vi kunne se det tørrede op, og vi besluttede at køre ud på slicks, det var en god beslutning hvis tidsplanen havde passet, vi blev 15 minutter forsinket, og da vi kørte ud til startlinien, begyndte det at dryppe, og da starten gik begyndte det at regne.- Meget...
efter 6 hårde omgange begyndte de biler med regndæk og 71´bilerne at komme tæt på, så jeg måtte køre ud af idealsporet, og der er både vådt og beskidt, så jeg kunne slet ikke stå fast, og valgte at kapitulere og køre i pit. Den beslutning var jeg ikke alene om, vi var efterhånden nogle stykker der holdte en lille komsammen derude.

Weekenden set generelt, var rigtig fin, vi fik samlet nogle gode data og prøvet regndækkene samt havde det hyggeligt med alle vore gæster, sponsorer og venner.

Brian havde taget Julie og Tobias med så de kunne hjælpe til med at gøre bilen klar samt dele plakater ud til børn og barnlige sjæle.
Der var også tid til at se lidt race denne weekend

Tobias er vores nye Dækmand, han var yderst omhyggelig med at rense dækkene

Mens vi venter på at komme på banen
Bremserne bliver renset og der drøftes om de er klar til udskiftning.

Esben Tobias og Julie i uplining

Næste gang jeg sidder i en Racerbil, er i weekenden den 1-3 September hvor jeg skal køre Safetycar på Padborg park sammen med mit store idol Eva Hundevad som har brækket hånden, på en Renault, så det er da det mindste jeg kan gøre. :-)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar