søndag den 1. juni 2014

Classic Race Aarhus 2014


En særdeles veloverstået weekend er slut.
Foto:Anni Hansen

Bilen står i garagen uden større skader.

Fredag startede vi med sæbekassebilerne som vi var mentorer for. De skulle køre i 2 forskellige klasser, så der var lidt at se til. Drengene så ud til at de havde en hyggelig dag.
Hele teamet samlet. 
De sidste instruktioner før løbet. De er virkelig klar til at skubbe max. 

Fredag eftermiddag kørte vi træning. Den gik fint, og vi kan tydeligt mærke at der er kommet mere fart i bilen efter optimeringen.

Lørdag var Optimera i teltet med deres gæster.
Jan fra Ryders Denmark, havde taget turen herover, og viste sin kollektion frem.
Pandekagefabrikken var også på plads og delte pandekager ud til de glade gæster.
Vi kørte vor første tidtagning om formiddagen, og alt forløb tilfredsstillende. Jeg kørte mig ind på en startplacering som nr 17 til eftermiddagens Heat.
Heat 1. Starten gik fint, der er altid en masse skubben i første sving, så taktikken var at lade de første komme godt afsted, for jeg ville aligevel komme op til svinget mens der var kaos deroppe.
Det passede også. Vi kørte lidt efter hinanden i et par omgange, til feltet var delt op i de aller hurtigste derefter de hurtige og så kom resten. Jeg kørte mig op på en samlet 13 plads og lå nr 1 i min klasse.

En tidligere arbejds kollega Per H. Langer har monteret et kamera i bilen i heat1 bagefter har vil lagt data fra bilen ind i videoen, det er lidt sjovt at se. http://youtu.be/uQLbdnqFc1Q

Søndag. Heat 2.
Starten gik som den skulle taktikken er den samme. Fik mig kørt op på en 10 plads og som nr 1 i klassen. Fik dog et træls skub af nummer 2 i den samlede stilling, der ikke kunne vente med at presse sig indenom i en chikane, og derfor kom op og køre på siden af mig. Det er lidt øv at man skal mase sådan. Når man 5 meter efter kunne have passeret uden problemer.
Lindcon havde besøg i teltet, Pandekagefabrikken producerede pandekager på livet løs, stemningen var helt i top det var en meget hyggelig eftermiddag.
Anders Hvid Bucholz skulle da lige prøve at sidde i en racerbil.

Vi justerede lidt tilbage på setuppet, da jeg kørte 2-3 sekunder langsommere pr omgang end første heat, men stadig med meget stabile omgangstider.

Heat 3. Jeg har nu 2 første pladser, jeg skulle bare gennemføre, så var 1 pladsen hjemme. Men det ville jo også være lidt kedeligt.
Starten gik, taktikken gjaldt stadig, så hen i svinget, snuppe 3 placeringer på vej op ad oddervej. Så skulle den bare holde hjem. Og det gjorde den. 3 sejre. Fedt.

Bilen kørte perfekt hele weekenden og vi kunne lave justeringer, som vi kunne se på tiderne hjalp. kunne dog konstatere et defekt hjulleje, så nu skifter vi hele vejen rundt, og forlænger hjulboltene samtidig.

Nu er forberedelserne til Copenhagen Historic Grandprix i gang.
Dog skal turene til LeMans og Classic LeMans også lige besøges.

Tusind tak til alle der kommer og besøger os. I gør det lidt sjovere at være med.