søndag den 1. september 2013

CHGP 2013 Set i bakspejlet

Jeg er virkelig ked af jeg ikke har fået opdateret Bloggen, men grundet travlhed, har udkastet ligget længe uden at blive publiceret.

Vi deltog i Cophenhagen Grand Prix 2013. Vi gennemførte desværre ikke, men mere om det senere.

Afgang fra Jylland:
Brian og Jeg tog afsted Fredag morgen tidligt, og Kim og Anthon vil komme Lørdag.




Vi ankom ved middagstid, og fik hurtigt anvist vores plads. Vi havde fået en Fin placering overfor de gamle Formel biler, så der var lidt andet at kigge på end de sædvanlige biler.
Bilen blev læsset af, og trailer og bil blev parkeret bag teltet. vi gik i gang med at installere os, så køleskab, fjernsyn og værktøj blev sat på plads.

Nu var vi klar til at gå en tur banen rundt, så vi kunne se den nye banes sving og forhindringer i virkeligheden.

Lørdag:
Vi skulle køre første tidtagning kl 1040 og bilen er som sædvanlig klargjort til midste detalje af Brian. Vores største bekymring var varmen. Vejret var fantastisk og solen stod højt på en skyfri himmel. Kim og Anthon nåede lige at komme før vi skulle køre. Anthon blev udstyret med en radio, så han kunne følge med i hvad der skete. Vi gennemførte tidtagningen, og kom ud med en temperatur på over 50 grader i kabinen.

Tilbage i teltet var der besøg af mange sponsorer, gæster og interesserede, så der var lagt op til en hygelig snak.
snakken var så hyggelig, at jeg ikke fik skiftet tøj før kl 1230.

Efter 1 Heat kl 1630 kunne vi atter konstatere at bremserne hænger.. Der er virkelig frustrerende.

Jeg fik ikke bilen i gear efter Chikanen på langsiden, og der lå desværre en kører lige bag mig, så i accelerationen, fik jeg et lille skub, men det må vi lave til vinter.
Vi fik besøg af en gæst, der var overbevist om at bremseklodserne var monteret forkert,og det lød egentlig meget overbevisende det han sagde. At jeg nok har monteret kaliperne forket i forbindelse med renoveringen. så vi byttede om på kaliperne sent lørdag aften.
 

Søndag:
Skulle vi bare lufte bremser ud, så var vi kørende.. men da vi manglede den sidste forreste bremse, og skulle til at lukke luftskruen, gik gevindet i kaliperen i stykker... ØV..
da det var i bremsen, problemet lå, kunne vi ikke fortsætte med den kaliper vi havde.
vi har rundt ved samtlige kørere og forhøre om de evt havde noget liggende. desværre ikke. så vi måtte udgå med en teknisk defekt.. ØV ØV ØV.


Lindcon havde som I Aarhus inviteret gæster i teltet, og til at se motorløb, så dem kunne vi nu bruge tid på at underholde og skrive autografer til. det var et hyggeligt arrangement og gæsterne var meget interesserede i teamet og bilen.

Hjemme i garagen:
Er bilen sat på bukke og bremserne er demonteret
Projektet med bremserne er gået hen og blevet lidt større end først antaget, vi har valgt at skifte Hovedcylindre til 2 stk hvor vi deler bremsekredsen op foran og bagbå på hver sin cylinder.
Hver kreds inkl koblingen får sit egen beholder til bremsevædske, så det er nemmere at skifte og lufte ud.




Der er bestilt nye bøsninger til styretøjet foran og bremsekaliperne er blever boret op og har fået en ny foring med gevind til nye luftskruer. det samlede projekt bliver lagt på bloggen når vi er færdige.

Nyt hjelm design:
på LeMans blev jeg inspireret af Alpine´s nye logo og har i den forbindelse haft MS Skilte til at dekorere min hjelm. jeg er meget godt tilfreds med resultatet.


Denne Hjelm herunder var min inspirationskilde.
Alpine´s redesign af logoet.


søndag den 28. juli 2013

CHGP 2013 placering i Ryttergården og tidsplan for weekenden.

Nu er der ikke lang tid til Copenhagen Grand Prix 2013 begynder. Og vi glæder os..

Vores placering i Ryttergården er på plads og  den foreløbige tidsplanen for weekenden ligger også klar.
se evt mere på www.chgp.dk

Vi ligger i Ryttergård 3
Tidsplanen kan stadig ændre sig, men foreløbig ser den sådan ud: vores klasse E er markeret med RØD

Lørdag 3. August
Tidtagning (5 min.prøvekørsel af banen og 15 min. tidtagning)
08.30-08.50 Klasse B GTS/TC op til 1965
09.00-09.20 Klasse D 1971 over 1300cc
09.30-09.50 Klasse C 1971 under 1300cc
10.00-10.20 Klasse F Formel Junior
10.40-11.00 Klasse E 1976/1981/1985
11.10-11.40 Klasse G Royal Pro/Am
Show/Opvisning
11.50 – 12.45 Race for “Riget” (betalingsture for publikum)
13.00 – 13.20 Street Racing Opvisning
13.20 – 13.40 Opvisning af Classic Motorcykler
13.45 Åbningstale
Heat 1
13.50 – 14.10 GTS/TC op til 1965 15 min.
14.20 – 14.40 1971 under 1300cc 15 min.
14.50 – 15.10 Formel Junior 15 min
15.20 – 15.50 Royal Pro/Am 30 min.
16.00 – 16.20 1971 over 1300cc 15 min.
16.30 – 16.50 1976/1981/1985 15 min.
16.55-17.25 Parade/Opvisning.

Søndag 4. August
Fri træning/opvarmning
08.30-08.45 Klasse B GTS/TC op til 1965
08.55-09.10 Klasse C 1971 under 1300cc
09.20-09.35 Klasse D 1971 over 1300cc
09.45-10.00 Klasse E 1976/1981/1985
10.10-10.25 Klasse F Formel Junior
10.35-11.05 Klasse G Royal Pro/Am
Show/Opvisning
11.15 – 11.35 Opvisning af Classic Motorcykler
11.50 – 12.45 Race for “Riget” (betalingsture for publikum)
12.50 – 13.10 Street Racing Opvisning
13.15 – 13.30 Parade med Aston Martin og 50 års Jubilæum Porsche
Finaler
13.40 – 14.00 Klasse B GTS/TC op til 1965 15 min.
14.10 – 14.30 Klasse C 1971 under 1300cc 15 min.
14.40 – 15.00 Klasse D 1971 over 1300cc 15 min.
15.05-15.15 Køreparade Pro/Am 10 min.
15.20 – 15.50 Klasse F Formel Junior 15 min.
16.00 – 16.30 Klasse G Royal Pro/Am m/færerskifte i pit 30 min.
16.40 – 17.00 Klasse E 1976/1981/1985 15 min.
Kl. ca. 17.15 Præmieuddeling i Depot

Vi er klar med bilen og er ved at pakke og gøre klar til weekenden
Vi glæder os til at se sponsorer, gæster og venner i teltet, til en hyggelig snak.
hvis vi ikke lige er i teltet, så kom tilbage senere, så er vi sikkert ude og kigge på Racerløb.

Hilsen Lars Rosenfeldt og teamet

lørdag den 6. juli 2013

Klargøring til CHGP 2013

I de fleste garager er der som regel en hektisk aktivitet op til et løb.
Copenhagen Historic GrandPrix 2013 er ingen undtagelse.

CHGP der køres den 3-4 august i år er et byløb, der køres ved grønhøjcenteret i bellahøj

Hos Team larsrosenfeldt, er der også gang i justeringer og ændringer.

Bilen er ved at blive gemmengået overalt for løse bolte og utætheder.

Bremserne er blevet rengjort siden Classic Race Aarhus, hvor vi havde store problemer med at bilen blev ved med at holde bremsetryk lang tid efter de var sluppet.
fejlen er at da jeg malede kaliperne var jeg ikke opmærksom på at åg´et hvor klodserne skal bevæge sig, skal være 100% rengjorte for maling.
Det er de så nu.

Bilen har også været lånt ud til Syddjurs Bilsyn, der havde et event, med en knallert klub hvor de skulle gætte nogle forskellige bilers data. det var en hyggelig dag, med mange besøgende.
 
Nu står ferien for døren, og vi mener selv bilen er klar til CHGP.

Sponsorevent.

Til CHGP afholder vi igen et sponsorevent sammen med Lindcon.
Men vi håber alle interesserede kommer forbi teltet til en snak.
Teltets placering kommer senere.

Le Mans 2013

Vi var til Le Mans, hvor der desværre kort efter starten skete et uheld hvor den danske Aston Martin  grundet en våd og dermed glat curb skred af banen i høj fart og ramte autoværnet meget uheldigt. Som følge af påkørslen døde den danske kører Allan Simonsen, kort efter ankomsten til Hospitalet.
Det er i motorsporten et stort tab at Allan Simonsen døde. Mine tanker går til Allan Simonsens familie der også lider et stor tab. Allan blev 34 år. Hvil i fred.

Til Le Mans, var Alpine repæsenteret dog i en Signatech- Nissan LMP2 bil, men det er fedt at se et bilmærke vågne op igen. Alpine nr.36 sluttede på en 8 plads i LMP2 klassen.

Jeg tror ikke det er det sidste vi har set til Alpine til Le Mans.




Med Ønsket om en Dejlig sommer.
Vi ses på Banerne
Lars Rosenfeldt og team.

mandag den 20. maj 2013

Weekenden Classic Race Aarhus 2013 er veloverstået.


 

Forberedelserne til weekenden har været undervejs i flere måneder og sluttede Torsdag aften.

Torsdag morgen var jeg et smut ude hos min mor som var så sød at facon sy nogle duge til vore ståborde. De skulle have trykt logo på, så Tekstil-Tryk stod klar med varmepressen da jeg kom. Bagefter var vi inde på pladsen og finde vores telt og hente billetter.  På vejen hjem afleverede vi Thermo kassen til maden på Cafegemmestedet og derefter  hentede vi udstødningen som var blevet rettet op efter et lille problem med vinklen på rampen til traileren. Hjemme pakkede vi bilen og kørte Racerbilen op på traileren og var klar til fredag morgen.

Fredag fik vi læsset bilen af i teltet som var opstillet. Klargjorte bilen fik os installeret med storskærm livetider på computer og køleskab til de kolde drikkevarer.
Eftermiddag var der førermøde, mere klargøring og kl. 1915 kørte vi træning hvor vi skulle tjekke bilen og banen.
Bilen kørte perfekt ingen problemer. Tidsplanen var rykket en 45minutter, så vi kom først ud kl 20 og kom derfor hjem lidt sent. Hurtigste omgangstid 1,42,485

 
Lørdag. Morgenmad i driverslounge og førermøde. Vi skulle køre kl 10.50 Brian har med stor omhu klargjort bilen som sædvanligt, alt spillede perfekt. Dog undtaget en løsforbindelse i mine høretelefoner, så jeg ikke kunne høre hvad Brian sagde til mig, Brian kunne godt høre mig, så det var en envejssamtale. Tidtagningen gik godt ingen tekniske problemer. Hurtigste omgangstid 1,41,583 resulterede i en startplacering som nr. 34 i 1 Heat.
Tilbage i teltet, gennemgik Brian bilen og jeg begyndte at fejlfinde på den manglende lyd i høretelefonerne. Vi havde besøg af Søren Bjerring fra TOTAL/Elf som er en stor støtte for teamet.
Vi skulle køre 1 Heat kl. 1630 men grundet mange ulykker var løbet udsat i ca. 40 minutter.  Da jeg endelig kom i bilen og køre i lineup, kunne jeg mærke mine bremser blev ved med at hænge i lang tid efter nedbremsning, vi drøftede det lidt og mente måske det var luft eller skidt, som vi ville kigge på efter løbet.
Løbet gik godt, kørte bilen sikkert hjem og lavede ikke skader og ingen flotte placeringer. Sluttede som nr. 5 i min klasse med Hurtigste omgangstid 1,39,067

Vi brugte dagen til at snakke med tilskuere og venner i teltet. Vi så også en masse racerløb fra de andre klasser, samt formel 1 opvisningen som var noget af en oplevelse.

Søndag. Morgenmad i Driverslounge, klargøre bilen til andet Heat. I teltet var Kim Berg som Repræsentant for LINDCON Optical Group kommet, vi drøftede kort dagen for Sponsor arrangementet.
Kl 10,10 skulle vi køre 2 Heat og jeg kunne Høre Brian i mit headset, så det var perfekt. Bilens bremser drillede stadig. Og vi blev enige om at adskille dem når vi kom tilbage. Startede som nr. 29 Løbet var plaget af ulykker og vi kørt under Safetycar det meste at løbet. Sluttede på en 4 plads i min klasse Hurtigste omgangstid 1,43,133

Vi havde Sammen Med LINDCON et stort Sponsorarrangement med spisende gæster til Tapas og snacs, det var et hyggeligt arrangement og gæsterne hyggede sig meget.


 

Tredje og sidste Heat skulle afvikles kl 1450, men var virkelig forsinket af ulykker og manglende radiokontakt med Flagofficials, så der var virkelig lang ventetid. Formel 1 bilerne blev aflyst, og vi kunne endelig komme på banen, løbet var kortet 4 minutter ned, så vi skulle kun køre 11 minutter, og vi skulle køre bag saftetycar 1 omgang så vi kunne ikke nå at få varme i dækkene. Skulle starte som nr 19 løbet var præget af de sidste par heats skader og ulykker, så der blev virkelig gået til den for en podieplacering. Det resulterede i meget tæt og hurtig kørsel. Dog uden store ulykker og skader, Var dog hæmmet en del at mine forreste bremser var aktiverede 200 meter efter sidste nedbremsning.  Sluttede på en 5 plads i min klasse. Hurtigste omgangstid 1,42,937
Nu er weekenden overstået, bilen står i garagen og skal de kommende aftener have adskilt forreste kalibere og renset det spor hvor klodserne glider i. stor tak til Eva Hundevad for support på banen.

I teltet var der besøg af venner og bekendte gennem hele weekenden hvilket er vildt hyggeligt og vi er glade for besøgene.
Tak til vore Sponsorer for support og støtte.
Hilsen Lars Rosenfeldt og Teamet

onsdag den 17. april 2013

Vi deltager til MOTORevent Skanderborg på Lørdag den 20 April 2013


Classic Race Aarhus har spurgt om vi vil udstille vor Renault Alpine sammen med
Classic Race Bussen og andre historiske racerbiler.

Det vil vi selvfølgelig gerne.

Derfor kom og kig.

Læs mere her om MOTORevent

Vi laver selvfølgelig i den forbindelse en lille konkurrence.
Gæster der har taget en billede af  teamets racerbil til MOTORevent, og uploader billedet på vores facebookside, samt "synes godt om" siden deltager i konkurrencen om billetter til Classic Race Aarhus.

På Teamets Vegne Lars Rosenfeldt


lørdag den 13. april 2013

Første testdag i 2013 er vel overstået.

Dagen startede lidt ærgeligt, da det regnede og vejene var godt våde.
Ikke en perfekt dag til test på Slicks.

Vi delte et testpas og var delt op i 4 hold med max 5 biler på hvert hold, så vi kørte i 15 minutters pas.

Regnen stoppede, og det var overskyet resten af dagen dog med lidt støvregn ind imellem.
Banen var våd, men ikke mere end vi kunne gennemføre med Slicks hele dagen.

Vi fik justeret vaccum på karburatorer og justeret tomgang.

1. Testkørsel
Vi var klar til første test, og jeg havde lige sat mig i bilen, da en kølerslange flækkede og tømte 8 liter varmt køler vand ud over motoren, som også var blevet godt varm. Det lignede et discotek by night med al den røg der blev ved med at komme ud under motorhjelmen.
Vi gik glip af første testkørsel, men fik monteret en ny slange, og fyldt vand på systemet igen.
Vi fandt også ud af, at en sikring til køleblæserne var sprunget, så vi satte en lidt større i. Den var nok underdimensioneret, da vi skiftede sikringsboks i vinter.

2. Testkørsel.
Der var stadig meget vand endnu på banen, så vi forsøgte ikke at sætte rekorder, men at finde idealsporet.
Da dækkene var ved at være varme, kunne vi få mere fart i bilen, men ikke rekordtider...overhovedet.
Vi kunne dog konstatere at bilen kører perfekt, olietryk, vand / olietemperatur perfekt.

3. og 4. Testkørsel.
Bilen var så perfekt, at vi kunne køre ud på banen uden andet en normal kontrol.
Oliestand, benzin og dækrtyk
Inde igen efter test målte vi dæktemperatur og dæktryk samt benzinforbrug.

Vi brugte ca 10 liter benzin pr. 15 min testkørsel på en 1750m bane , så vi har ikke kørt med fuld gas.

Bilen skal cornerjusteres, køleblæseren til oliekøleren skal vendes, så der er enklelte småting der skal kontrolleres, men ellers er vi klar til Classic Race Aarhus. Og det glæder vi os til.

Det var også vores første rigtige tur med den nye trailer, den fungerer perfekt. og den er nem at køre med. Af og pålæsning fungerer perfekt

På Teamets vegne

Brian Grøn / Lars Rosenfeldt

torsdag den 11. april 2013

Første testdag 2013

Så er Teamet og bilen klar til første testdag i år.

Testen Foregår på Ringdjursland, som er lige i baghaven for teamet.

Alle forbedringer der er lavet i vinteren, er klar til at blive testet.

Vores trailer er endelig blevet synet og godkendt, så nu er vogntoget komplet.

vi håber på godt vejr og håber vi får en masse ud af testdagen.

 
På Teamets vegne Lars Rosenfeldt

onsdag den 20. marts 2013

Billetter til Classic Race Aarhus 2013


Vi tilbyder billetter til Classic Race Aarhus

Prisen for en billet er 250 kr inkl forsendelse.

Inkluderet i billetten er en øl eller vand i teltet.

Billetterne kan bestilles ved at skrive på mail billetter@larsrosenfeldt.dk

med oplysning om antal billetter
navn
adresse
postnr /by
telefonnummer.

Så sender vi en mail med oplysninger om kontonummer.

Dette tilbud gælder til og med 1 Maj 2013

lørdag den 16. marts 2013

Vind billetter til Classic Race Aarhus 2013 eller Copenhagen Grand Prix

Vi er på facebook.
Det er der ikke så mange der ved.

Vi opfordrer til at gå ind på siden og lav en "synes godt om" tilkendegivelse
http//www.facebook.com/TeamLarsRosenfeldt
Vi trækker lod om 3 billetter til Classic Race Aarhus eller Copenhagen Grand Prix.
Billetten er gældende enten lørdag eller søndag, efter eget valg.

Vi trækker lod om billetterne den 1 maj 2013 og nuværende tilkendegivelser er også med i lodtrækningen.

Hilsen Teamet

lørdag den 26. januar 2013

2013 Sæsonen er i gang.

Forberedelserne er i gang
i værkstedet, men der er der også gang i den.

Bilen er blevet lettet for nogle flere kilo, da ruderne i dørene er udsiftet til Lexan.
Bagklappen er "barberet" ned, og inderdelen er fjernet.
Sidespejlene er udskiftet til nogle mere vindstærke, så der ikke skal justeres spejle hvergang man har kørt på en curb.

Det bliver spændende at lave en endelig vejning og se hvor mange kg det er lettet.

Udstødningssystemet er modificeret, da der var problemer med at den larmer for meget og blev udtaget til kontrol hele tiden. Nu har vi modificeret den eksisterende, så der er bedre gennemstrømning og det er muligt, at "påmontere" ekstra lyddæmpere.

Sikringsboksen er udskiftet til den nye type med "spadesikringer" da de gamle porcelænssikringer gav løse forbindelser.

Kontrollamper er monteret så man i kabinen kan se om benzinpumpe, kølemotor og laderelæ fungerer.

Vi har haft så travlt, at vi ikke har haft tid til at tage billeder. så det må vente.

Løbskalenderen er lavet og det bliver et interessant år.
vi deltager med sikkerhed til de 2 byløb, Craa i Aarhus og Chgp i København
Dertil kommer de HMS løb, som passer ind i kalenderen. ( vi kører 81 klassen )

27-28 April Ring Knutstorp, 65,71,76,81,85 Formel og Yt
17-19 Maj Classic Race Århus, 65,71,76,81,85 og Yt 
1-2 Juni Jyllandsringen, 65,71,76,81,85, Formel og Yt
29-30 Juni Padborg Park, 65,71,76,81,85, Formel og Yt
3-4 August CHGP, kommer senere.  
23-25 August GP Jyllandsringen 40 min løb 71,76
14-15 September Ring Djursland, 65,71,76,81,85 Formel og Yt
28-29 September Ring Knutstorp, 65,71,76,81,85, Formel og Yt
 
Sponsoraftaler er under forhandlinger, og kan med stolthed allerede annoncere at vi har lukket nogle af vore tidliger års store sponsorer og er i gang med at forhandle om nogle flere.
Vi vil senere annoncere det endelige sponsorsetup, men vi er meget stolte af den vi har nu.

Teamet med Pitchef Niels Rosenfeldt, Chefmekaniker Brian Grøn, og kører Lars Rosenfeldt Glæder sig til at komme på banerne.
Vi ser frem til besøgene fra vore supportere og gæster i teltet. vi har altid åben for en god snak og en forfriskning.

På teamets vegne

Lars Rosenfeldt